Om Diana’s

Hos Diana’s sætter vi en stor ære i hver dag at servere og levere lækker mad til vores kunder med et smil på læben. Jeg vil selv være at finde i køkkenet eller bag disken, sammen med mit team af engagerede medarbejdere.

Min interesse for at lave mad ligger helt tilbage fra teenageårerne - og af samme årsag valgte jeg også min uddannelse indenfor faget.

I årerne efter har jeg været kantineleder, restaurantchef og har også haft et brødudsalg i Aarhus. Allerede dengang vidste jeg, at jeg ville have mit eget sted, men rammerne var ikke de rigtige på det tidspunkt. Lokalerne var ikke egnede til, at jeg kunne lave så meget mad selv, og samtidig var mine piger helt små, så tiden var ikke den rigtige til at kaste mig ud i drømmen dengang.

I årerne efter var jeg lidt væk fra faget og arbejdede som administrativ medarbejder indenfor konsulent og advokatbranchen.

Drømmen om at få mit eget madsted var dog aldrig forsvundet - og nu var mine piger blevet store og mere selvstændige, samtidig dukkede de helt rigtige lokaler dukket op.

Det hele gik lidt stærkt da vi åbnede i foråret 2019, navn, logo, hjemmeside osv. blev lavet i hast. Vi startede som Diana's Lækkerier på Orionvej i Horsens.

I december 2021 vælger vi at omdøbe forretningen til kun at hedde Diana's, da det oftest er det, som vores kunder kalder os. Samtidig har vi valgt en ny tråd igennem vores logo, hjemmeside, trykte materiale, skilte osv. Personalet, udvalget af mad osv. bliver ved med at være det samme.

I august 2023 kunne vi åbne endnu en butik, i hjertet af centrum på Kattesund i Horsens. Herfra serverer vi smørrebrød, kolde og lune frokostretter samt kaffe/kage.

Se artikler om mig i Horsens Posten:

Vil du læse mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Se muligheder

A: Ring og bestil

Ring og bestil

4048 3834

bubble